En passion der har fulgt mig siden ungdommen, er det at optage på bånd.
Da jeg var ung, sad jeg som mange andre og optog fra radioen, når feks Kim Schumacker og andre idoler, spillede musik på P3.
Så blev man voksen og inden man fik set sig om, så var båndoptagere en museumsgenstand. Jeg genopdagede passionen. De store fede maskiner, som jeg før kun kunne drømme om, kan jeg faktisk købe idag. Når jeg altså er heldig og finde dem. Rigtig mange er blevet smidt ud og mange er gemt væk på lofter og i kældre. Når jeg så endelig finder een, så er det oftest en maskine der ikke længere virker.
Heldigvis har har jeg efterhånden fået tillært mig, at reparere de mest almindelige fejl. Her har jeg har jeg haft en ubeskrivelig god hjælp, fra mange af de seje elektronik og radiomekanikkere, jeg kender. Jeg betragter mig selv som “elev”… For en gang skyld, har jeg fundet noget som jeg er ret lærenem i 🙂