Efter at 53.517 blev udfaset i 2001 blev den solgt til privat. De første år blev den brugt til at fragte båd og bådudstyr til og fra vandet. Denne første civile ejer havde åbenbart ikke det helt store forhold til bilen, for den var i en meget sølle stand da den skiftede ejer.
Næste ejer var derimod en tidligere soldat fra 2. Telegrafbataljon i Tønder så han havde heldigvis en helt anden tilgang til bilen og den blev hurtigt frisket op med ny bemaling og nye skilte rund omkring.
Jeg havde længe ledt efter netop en 109″ Station Waggon som havde historie fra Forsvaret. Pladsen foran i min 88″ Lightweight ex. T.O.W var simpelthen blevet for trang med voksende drengebørn.
Jeg fik hurtigt nys om bilen og det varede ikke længe før den blev købt. Den første tid med bilen gik med at få den op på et acceptabelt service niveau efter mange års neglect. Det blev til en hel del arbejde, også mere end forventet, men til sidst var bilen igen i fin køreklar stand. Under arbejdet fandt jeg en del sjove effekter som er blevet glemt i den fra dens til i Forsvaret.
Nøglering
Bla et ur, nogle nøgleringe, en kniv fra kantinen på Tønder Kaserne og de sædvanlige mange mønter..
Bilen var dog desværre stadig på gule varevognsplader så den skulle selvfølgelig bygges om til alm personbil eller stor personbil (bus).
Da jeg i forvejen har kørekort til bus og afgiften på en bus kun er en brøkdel af almindelig hvidpladeafgift var sagen klar. Den skulle selvfølgelig bygges om til bus. Jeg fik derfor indhentet fornødne attester, dokumenter og typegodkendelse og begyndte at indkøbe diverse til ombygningen. Der skulle jo både være en 2. sæderække og 2 bænke bagerst for at kunne opfylde buskravet om plads til mindst 10 personer. 2 nye forsæder med høj ryg, luksus Exmoor sæder til ungerne på 2. række, igen med høj ryg og så 2 brugte 3 personers bænke til bagenden. Selvfølgelig også nye seler til 2. sæderække.
De oprindelige militære interiørdele og installationer blev afmonteret og gemt væk for fremtiden.
Jeg havde i god tid søgt SKAT om et binde svar på registrerings afgiften for at omregistrere til bus. Svaret fra SKAT kom nogenlunde samtidig med at jeg var færdig med ombygningen, så jeg kunne nu køre til et registrerings syn og efterfølgende til SKAT efter nye nummerplader. SKAT skal nu altid lige se om ikke der kan trækkes lidt mere ud af seancen men jeg var heldigvis godt forberedt og havde god tid. “Conny” som jeg så fordomsfuldt kalder pigerne på SKAT mente at der måtte være sket indtil flere fejl men hver gang hun havde et eller andet problem kunne jeg med passende grimasse liste de dokumenter over bordet der kunne knuse hendes modstand. Det stod på i over en time og selvom der undervejs blev indhentet forstærkninger i form af flere “Connyér”, så gik jeg sejrrigt derfra med fine nye hvide nummerplader og 3500kr fattigere.
Hurtigt hjem og montere de nye plader og afsted efter ungerne i skole og børnehave. Sikke en herlig fornemmelse endelig at kunne være der alle sammen uden at skulle slås om pladsen. Det er klart den bedste investering jeg nogensinde har gjort på en Land-Rover.
Stolt Magnus foran den nysynede bus
En Land-Rover´s tag har i øvrigt også en mystisk tiltrækningskraft på børn.
Til træf bliver bilen fyldt med radioudstyr for at give en lidt mere “autentisk” stemning. Også et stort hit blandt børn.
