Beretning fra tidl. Gruppefører ved MOT/PVR

Følgende er venligst skrevet af Casper Fink, tidl Sergent ved:

GF MOT/PVR/DEL 1. PNBTN SJLR (Gruppefører, Motoriseret Panserværn Raket Deling, 1. Panser Bataljon, Sjællandske Liv Regiment)

 

MOT/PVR LARO TOW (Motoriseret Panser værn raket, Land Rover TOW) Historie;

  • Panserværn, tidligere Panserjægere, var oprindeligt formeret i kompagnier. Disse kompagnier blev typisk anvendt til sikring af en eller flere sektorer. Som oftest i samspil med kampvogns kompagnier (eskadroner for de Regimenter som havde tilhørt rytteriet), da disse to typer våben har sammenfald i deres primære mål, fjendens kampvogne.

Våben systemet;

  • 147 mm TOW (Tube launched, Optical Wire guide missile system)
  • Hulladning (Udløser en “svejse” stråle, som brænder igennem panser op til 90 cm tykkelse, opvarmer interiør til over 1800 grader celsius)
  • Rækkevide 3750 meter, styrbart helt til træf.
  • Natkamp ved termisk sigte. (Danner varme billede ved at registrere temperatur forskelle helt ned ti ½ grad celsius. Inaktivt, Dvs. FJ kan ikke se at man anvender systemet.
  • Hver GRP medfører 10 Stk. 147 mm TOW missiler.

Organisation da LARO TOW var i anvendelse;

  • MOT PVR organiseret i delinger, som var direkte underlagt BTN (Bataljon) Såvel Panser som Panser infanteri bataljoner, således at BTN CH (Chefen) frit kunne råde over PVR DEL (Deling) ildkraft i hele sit ansvarsområde. Desuden havde hver Brigade en MOT PVR Deling som en del af deres reserve.
  • PVR DEL kunne også splittes op i 2 SEK (Sektioner, 2 Grupper), og blev normalt føringsmæssigt underlagt en KMP/ESC (Kmpagni/Escadron) CH for anvendelse i dennes ansvars område.
  • MOT PVR DEL bestod af en Delingsfører, en Næstkommanderende DEL, hver med deres egen Kører/Radiomand på hver deres vogn. En Forsynings vogn (Mercedes Unimog) med Kører og Hjælper. 4 PVR Grupper, fordelt i 2 Sektioner. Hver gruppe bestod en 2ér vogn, som var udstyret med 147 MM TOW, og en 1ér vogn som var førings samt raket transport køretøj. GF/SEK var således opsiddet på 1ér vognen (Deraf navnet), som kørtes af en KØ/RDO mand. 2ér vognen var bemandet at skytten og ført af hjælperen.

Taktisk operation; Forsvar. (koldkrigs senariet, hvor udvidende kamp/forsvar var primært i DK)

  • MOT PVR operere fra et STL OMR (Stillings Område), bestående af:
  • Hver GRP har 3 ildstillinger (ILD), med tilhørende lurestillinger (LUS) samt 1 central ventestilling.
  • Ventestilling; Her opholder GRP sig indtil umiddelbart før FJ fremtrængen. Vejen frem til LUS skal være i dækning for FJ indsigt.
  • LUS; Besættes på ordre fra DF, eller SF. Herfra skal GRP have indsigt i hele sit ansvars OMR, samt maximal mulig dækning for FJ ild/indsigt.
  • ILD; Besættes på GF ordre efter at målet er udpeget og skud ordren er givet. Skud afgives, og ILD holdes indtil flyvetiden er overstået, målet truffet, derefter går man tilbage i LUS.
  • Hver ILD og LUS anvendes kun til én skudafgivelse grundet den afslørende bagblæst. Man skifter således under hele kampen mellem de 3 LUS/ILD.
  • Grundet MOT PVR meget ringe beskyttelse mod FJ ild, valget erfarende PVR folk ofte at indrette den første ild og lurestilling som én. Dette for at undgå den afslørende bevægelse I.fm LUS – ILD skiftet. Kravene til første ILD var naturligvis meget høje Mht. sløring og dækning.

Taktisk operation; Angreb.

  • Våben systemet anvendtes kun i angreb i tæt samarbejde med kampvogne, eller panser infanteri. Således at MOT PVR rykkede frem til de stillinger som var indtaget af ovennævnte, besatte stillingerne offensivt, og støttede kampvogne/INF´s videre angreb frem.

Primære mål:

  • FJ kampvogne, prioritet; Farligst for egne. Førings køretøjer. Køretøjer i bevægelse (Da TOW er 100% styrbart helt til træf)
  • Helikoptere, prioritet; Kamphelikopter, farligst for egne. Føringshelikoptere. Kamphelikoptere generelt. Transporthelikoptere.

Sekundære/lønnende mål;

  • Let pansrede køretøjer. Upansrede køretøjer. Feltbefæstnings anlæg.

Generelt omkring MOT PVR; Vi prioriterede altid sløring af køretøjerne meget højt, og foretrak LARO som våben platform da en totalt afruffet LW er utrolig nem at gemme ved hjælp af vegetation. Dog var nødvendigheden af 2 vogne Pr. GRP ikke altid optimal. Man var afhængig af begge vogne virkede konstant, da GRP ikke kunne løse opgaven med kun 1 LW. Dette faktum gjorde at vi brugte meget tid på vedligeholdelse og uddannelse i ”problemløsning LARO”. Resultat blev at vi sjældent var på værksted (LW er de LARO i det danske forsvar som optog mindst mekaniker tid!) Desuden kørte vi med slæbetov klargjort, monteret på krogen, og trænede ofte bjærgning Ifm. Mekanisk defekt. En af de mere kedelige ting ved de forholdsvis mange køretøjer i en MOT PVR DEL var ”Slutkamp fra stilling” (JO! Det trænede man faktisk på øerne, hvor planen kun var at holde stand til Jyske Division var sluppet ned i Tyskland) Denne sidste stilling var tænkt omkring Korsør, og var nedgravet. Et kæmpe arbejde at nedgrave 2 LW, med løbegange, ammunitions bunker Etc, vi var jo kun 4 mand og 4 skovle i en GRP. De små grupper, den begrænsede plads på køretøjer, køretøjernes Engelske oprindelse, det konstante liv på farten og den relativt autonome tilværelse som selvstændig enhed direkte under BTN CH, gav os et stærkt sammenhold og en høj grad af seriøsitet. Et meget effektivt våben i hånden på en kompetent BTN CH. Et våben som jeg frygtede da jeg senere blev kampvogns kommandør.