22-02-2010 omkring middag så jeg en annonce på www.milweb.net der fik mig op af stolen.
Jeg kikker tit på milweb efter militære Land Rovere, men her var noget spændende.
En komplet, original, 101 forward control Ambulance med venstre styring.
Jeg fik hurtigt kontakt til sælger og allerede dagen efter havde vi nærmest givet håndslag på handlen over nettet.
Han sendte diverse billeder og scanninger af papirer og jeg gik i gang med at arrangere en hjemtransport af bilen.
Vehicle “B” Card fra M.O.D
Først nu blev min bedre halvdel involveret i planerne og DET gør jeg ikke igen!! Hun blev mere end almindeligt gal, når jeg køber ny bil, og det blev forklaret for mig at den skal jeg ikke lave igen.
Jeg retter ind til højre, MEN bilen, den SKAL jeg have – basta!
Nu gik der lidt tid med at få arrangeret hjemtagelsen af bilen. Det endte med at sælger indvilligede i
at hente mig i Stansted lufthavn, lidt nord for London.
Bilen befandt sig lidt syd for London så det var ikke den store tur han skulle ud på.
Jeg fik bestilt flybillet fra Billund (79,-!!!) og færgebillet hjem fra Harwich samme eftermiddag.
Det blev til nogle nervepirrende dage indtil afrejsedagen. Sælger kunne jo springe fra???
Nej, til gengæld sendte han mange billeder og dokumenter og han brugte ventetiden til lige at male bilen..
Endelig afrejse dag og det var et lidt følelsesladet øjeblik for mig da 101éren buldrede op foran terminalen i
Stansted.
Land-Rover Hand-Over
Jeg sprang ombord og Tony satte kursen imod Harwich. Tony´s GPS var sat til korteste og billigste vej tror jeg for sikke en tur…. Små, mindre og bittesmå snoede bi veje igennem små landsbyer.
Vejret var perfekt og det var en smuk tur! 101éren gik fint og vi fik sludret en hel del.
Da vi ankom til færgelejet, i god tid, fik vi lavet byttehandlen og Tony gik en tur rundt om 101éren med våde øjne!
ENDELIG alene med dyret og så ellers i gang med at nærstudere…. OK her venter mig en del arbejde!
Bilen er tydeligvis ikke blevet passet så godt i sit civile liv som i sit militære!
Men alt er der og det får jeg nok styr på tænker jeg.
Imens samler der sig andre biler i rækkerne og jeg må sige at opmærksomheden om bilen er stor!
Ved færgen i Harwich
En Engelsk kvinde kommer hen og siger at hun i sin tid, som sygeplejerske i den Engelske hær, kørte rundt i sådan én i Belfast. De kaldte den for Pig. (Gris)!!!
Ombord på færgen måtte jeg desværre forlade bilen for at fortrække til en lille kahyt. Jeg ville nu hellere have sovet i bilen, men den går ikke!
Til gengæld kunne jeg nyde en god middag og nattesøvn UDEN ungernes evindelige råben og skrigen derhjemme.
Næste formiddag kørte jeg fra borde i Esbjerg og straks til nærmeste tankstation. Det blev lige til lidt over 1000 kr!! OG en utæt tankmåler pakning. Den bil har ikke været fyldt op i årevis..
Nå men jeg fik jo hurtigt nedbragt benzinstanden i tanken henover Jylland så nu var det kun rent forbrug.
Turen gik rigtig fint og bilen var meget nem at køre. Ca 5 km hjemmefra fik jeg fedtet med koblingen så bilen gik i stå. Nu ville den så ikke starte igen…Overhovedet ikke!! Og her holdt jeg MIDT ude i et stort lyskryds. Der er ikke meget hjælp at hente ved de andre billister så imens jeg blev hånet og dyttet af fik jeg ringet til en ven i nærheden. Indtil han kom fik jeg talt med sælger men han vidste ikke lige hvad der kunne være galt. Det vidste Niels Mikkelsen (også 101 ambulance ejer) dog lidt bedre og han fik mig gelejdet lidt ned i området af tændspolen. ’
Efter at min ven og jeg fik skubbet bæstet ind på en tankstation lige ved krydset gik jeg i gang med fejlsøgningen. Ud med motorkassen og frem med værktøjet.
Hmmm V8, den ved jeg bare ikke noget som helst om, men Niels´råd gav pote. En ledning ved tændspolen havde opgivet den sidste streng og var blevet rykket over i koblingsfadæsen..
Hurtig intermistisk reparation og jeg kunne fortsætte de sidste km hjem….Puuuuhaaa!!!!
Min kone så nogenlunde lige så glad ud i hovedet som da jeg sprang bomben, men ungerne var ellevilde..
Måske var det bare fordi de havde savnet mig??
Gustav er ellevild
De næste uger blev der skruet i bilen ved enhver ledig stund imellem arbejde, madlavning, bleskift osv.
Omkring 50 meter ledning blev hevet ud. Fejl i ledningsnettet blev åbenbart bare erstattet af nye ledninger med et uoverskueligt virvar til følge. At de nye og gamle ledninger bare blev snoet sammen med tape udenom gjorde ikke tingene bedre.
Alle ”nye”, ”civile” ledninger røg ud og det oprindelige net gentilsluttet. Kun eet sted var det nødvendigt med et nyt kabel, ellers virkede det oprindelige fint!
Fuglerede nr 1.
Alle olier og filtre er blevet skiftet og ellers er det kun smådele der er blevet udskiftet og/eller justeret.
Efter nogle besøg i synshallen UDEN bilen var det klart hvordan bilen skulle synes og indregistreres.
Problemet er at der ikke er nogle officielle vægte på en ambulance. Så jeg blev beordret på vægten.
Først lige ud med inderbeklædning og isolering, i hele bilen, der var sjask hamrende våd!!!
Små huller i taget havde igennem tiden ledt så meget vand ind i bilen at den efterhånden nok var 100kg tungere end den skal være..
Føj for et arbejde!!
Synet tog lidt længere end normalt, men uden problemer og nu havde jeg en synet 101ér med plads til 7 personer.
Herefter den lange vej til SKAT, som imod alle odds lavede en endelig vurdering af bilen med det samme.
Så ellers hjem og skrue nummerplader på og af sted på tur.
Fint selskab i Høvelte. Kørsel med kræftsyge børn.
