Jeg er et barn af 68. Mine forældre arbejde hårdt og havde egentlig ikke overskud til unger. Det passede et introvert gemyt som mig helt fint, for jeg fik lov at være alene og lærede at klare mig selv. Barndommen gik nemt og fløj afsted. Selvom jeg var et lille astmatisk pjok, overlevede jeg både datidens rygehensyn og rengøringsvandvid, (eller mangel på samme) uden de større mén.
Lektier havde jeg heldigvis ikke tid til, for jeg havde en masse kammerater og legesager, der var vigtigere at passe. Stedet var i en lille Fynsk Landsby, Nårup, i den Gamle Købmandsgaard. En fantastisk 4-længet, 3-etagers legeplads omgivet af bondegårde og store skove. Som jeg husker det, så var vi unger i skovene fra solopgang til solnedgang.
Nårup. Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Den Gamle Købmandsgaard. Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Den Gamle Købmandsgaard var for længst lukket, men mine forældre havde bygget det gamle ægpakkeri om til værtshus og diskotek, ”Dueslaget”. Så jeg lærte allerede som 5årig hvordan man hænger lidt sejt, i en barstol. Der var også et eller andet ved musikken og lyset der, på diskoteket, som gjorde noget ved mig.
70érne gik stort set med at lege røvere og soldater og 80érne med at vende plader.
Som 10 årig startede mit livs største passion. Jeg var uvist af hvilken grund, havnet hos DOMI, den Odenseanske Land Rover forhandler. Her blev jeg meget slemt bidt af den der firkantede, Engelske aluminiumskasse. Flere krumspring og panikagtige, kolde tyrkere, igennem årtierne fejlede og jeg er stadig helt og aldeles hooket på de der utidige gamle biler. Land Rovere blev så småt en del af mit DNA. Det er som dengang jeg lå i sandet ved rangersporene og legede med biler – de er bare blevet større.
Banesporene ved den gamle station. Her blev der leget igennem. Foto venligst udlånt af Erik V. Pedersen
Min allerførste Land-Rover. Sandet på hjulene kommer fra baneterrænet i Nårup.
En salgsbrochure fra Land Rover, som jeg fik ved forhandleren i 1978
En af mine utallige Land-Rover tegninger.
Min første 1:1 Land-Rover.
At skrue selv – er en del af fixet.
Uddannelse har jeg ikke noget af. Til min sidste HTX eksamen, spurgte min lærer hvad jeg skulle have i karakter for at bestå. Han vidste at snittet ikke var blandt de høje. Jeg svarede ”6” hvortil min lærer svarede ”Tillykke med dit 6-tal”.
Til gengæld fik jeg nu tid til at lytte lidt til den der spire, der havde luret i mig siden 70érnes disko nætter på ”Dueslaget”. Det der musik noget… Eller rettere, teknikken bag musikken og lyset.
Jeg var helt pjattet med det udstyr. Ud over en kort tid med mit eget mobildiskotek “Non-Line” begyndte jeg at arbejde med teater. Dvs jeg lavede lyd og lys til teater, revy og egnsspil.
En aften under opførelse af et stykke på ”Frøbjerg Festspil” var der fint besøg. Det var den lokale TV station fra Odense, der havde fundet helt ud på landet.
Dagen efter, fandt jeg helt ind til Odense og jeg har siden da levet af at lave TV. De første år på ”TV Fynboen” og siden på TV2/Nyhederne. Jeg startede som lydteknikker på Kommunalt tilskud og udviklede mig over årene til fuldtidsansat Fotograf.
Når man nu har min filosofi at: ”Arbejde, det gør jeg kun for at tjene penge til at have det sjovt for, når jeg IKKE arbejder – men når man nu SKAL arbejde, så skal det OGSÅ være sjovt”, så er det at fortælle TV historier på TV2/Nyhederne, den helt rigtige legeplads for mig. Jeg elsker at fortælle historier og sætter en stor ære i at skildre det samfund og de personer jeg møder, på autentisk og respektfuld vis. Udover fotoarbejdet, så er jeg også vejleder for vores superdygtige fotoelever. Dvs jeg gør mit bedste for at lære dem nogle gode fif, tricks og vaner – som de så selv bygger videre på. Det er spændende og sjovt og så holder de, med deres ungdommelige gå-på mod og entusiasme, mig til ilden. Der har efterhånden været rigtig mange igennem og de klarer sig allesammen rigtig godt.
I 1998 blev det hele endnu meget bedre, da jeg nede hos bageren mødte en uimodståelig Nordjyde. Heldigt for mig, fik jeg vakt Lilians opmærksomhed og på en meget varm 10 Juli, 1999, sagde hun ja til mig i kirken. Jeg er helt bestemt meget bedre gift end hende.
Vi rykkede ind i huset på Planteskolevej i August 2004.
På en meget smuk og varm 5. September, 2005 blev vi velsignet med vores første søn, Magnus. 20. Maj 2008 sluttede vi cirkel da Gustav blev født.
Jeg elsker min familie og jeg elsker alle de oplevelser vi har sammen, store som små. For mig er det vigtigste i livet stadig at lege og det er min kære familie heldigvis også ret glade for.
